1. Mormons Bog fortæller, hvorfra indianer’ kom.
De kaldes lamanitter, og det’ dem, den handler om.
Thi deres fædre kom engang i båd til dette land,
og det land er der’s, hvis de ret leve kan.
2. Andre kom til dette land og søgte frihed dér.
Og alle er de velkomne, hvis frie de vil vær’.
Og Mormons Bog fortæller, at vi brødre være må
og at hvis vi vil leve ret, land vil få.
3. Alma han var oprørsk, og han kæmped’ imod Gud.
Men så en dag en engel kom, et lys det stråled’ ud.
Og slået foran vennerne han lærte ydmyghed.
Og fra den dag han lærte ret, og blev ved.
4. Glem ej Abinadi, som kong Noas fange var.
På trods af lænker, han sit vidnesbyrd frimodigt bar.
Dog hvis han ville nægte troen, kunne han gå fri.
Men han holdt blot ud, døde på retfærds sti.
5. Ammon på mission hos lamaniterne drog ud
der vogted’ han Lamonis flokke, fulgte Herrens bud.
Mens røverne de spredte flokken, Ammon jog dem bort,
dermed ondskab faldt, retfærd vandt – tappert gjort!
6. Helamans to tusind’ sønner hjalp et folk i nød,
da uforfærdet de marchered’ frem med Åndens glød.
De tro’de på, at Herren gav beskyttelse og mod.
De med retfærds sværd vandt en sejr – fast de stod!
7. Lamaniten Samuel på byens mur stod frem,
der bad han folket leve ret, omvende sig igen.
Og pile ramte ikke, for på Gud han stoled’ trygt,
så med retfærds ord han fik talt uden frygt.
8. (Langsomt og ærbødigt)
Efter Jesu død på korset opstod han påny,
han lærte sandheds ord til alle dér i templets by.
Han hænder lagde på hvert barn, og han velsigned’ dem.
Derfor blev nu tændt retfærds håb: At nå hjem.
Tekst og musik: Elizabeth Fetzer Bates, f. 1909. © 1969 IRI
Ekstra vers: Nancy K. Daines Carter, f. 1935. © 1986, 1989 IRI
