Nu lytter min lille

1. Nu lytter min lille, og høre du skal, at Herren i krybben begyndte sit kald. Han fødtes så ringe i fjerneste land, et barn var han, mon det du tænke dig kan.

Søv sødt min lille, du er mig kær! Sov sødt min lille, ej ondt når dig her! Sov sødt min lille, du er mig kær! Jesus dig skærmer, han barnet er nær.

2. Om dette beretter en englenes hær, af Himmelens skønhed omstrålet den er. En tindrende stjerne blandt andre er klar, den viser, hvor barnet sin bolig nu har.

Søv sødt min lille, du er mig kær! Sov sødt min lille, ej ondt når dig her! Sov sødt min lille, du er mig kær! Jesus dig skærmer, han barnet er nær.

3. Og hyrderne finder, som englen har sagt, at barnet de søger, i krybben er lagt. Hans leje er ringe, hans seng er af strå, men han vil os vise den vej, vi skal gå.

Søv sødt min lille, du er mig kær! Sov sødt min lille, ej ondt når dig her! Sov sødt min lille, du er mig kær! Jesus dig skærmer, han barnet er nær.