Vi vil stole på Gud

1. Når jorden ryster, hvor vi går, og skyer samler sig, da kalder hyrden sine får, og han vil vise vej. Vi hører ham. Vi kender hans røst. Vi ved, hvad han har sagt. Han er vort lys, og vi følger i hans spor.

I lynets ild, på stormfuldt hav, i mørkets nat, vi finder vejen hjem. Vi vil stole på Gud. Der vil bli’ gråd og venners svig. Vi ser hans lys, og dér vil vi gå hen. Vi vil stole på Gud. Vi vil stole på Gud.

2. På stejle bjerg med vindes kast, der kan vi vandre trygt. Når regnen pisker, står vi fast, for tro besejrer frygt. Han løfter vort blik, styrker vor sjæl, fylder os med sin fred. Han er vort lys, vi vil aldrig bli’, vil aldrig bli’ forladt.

I lynets ild, på stormfuldt hav, I mørkets nat, vi finder vejen hjem. Vi vil stole på Gud. Der vil bli’ gråd og venners svig. Vi ser hans lys, og dér vil vi gå hen. Vi vil stole på Gud. Vi vil stole på Gud.

Med hele vor sjæl vil vi stole på Gud. Stole på ham, som gav os liv.

I lynets ild, på stormfuldt hav, i mørkets nat, vi finder vejen hjem. Vi vil stole på Gud. Der vil bli’ gråd, Og venners svig, vi ser hans lys, og dér vil vi gå hen. Vi vil stole på Gud. Vi vil stole på Gud. Vi vil stole på Gud.