1. Vi vil forstå, men ikke her,
hvorfor vi prøver lide må;
Måske, når vi er Herren nær,
at der engang vil vi forstå.
Da stol på Gud på børnevis,
frygt ej, thi han din hånd vil nå;
er vejen mørk, syng dog hans pris.
Engang, engang vil vi forstå.
2. Vor gerning der vi atter har,
fuldender, hvad vi her ej nå;
får klart at se, hvad dunkelt var,
og da, ja, da vil vi forstå.
Da stol på Gud på børnevis,
frygt ej, thi han din hånd vil nå;
er vejen mørk, syng da hans pris.
Engang, engang vil vi forstå.
3. Vi da skal kende grunden til,
at vi nu tårer fælde må;
hvorfor vi møder sorgens spil,
alt det engang vil vi forstå.
Da stol på Gud på børnevis,
frygt ej, thi han din hånd vil nå;
er vejen mørk, syng da hans pris.
Engang, engang vil vi forstå.
4. Gud vejen ved, han nøglen har,
han hjælper os at målet nå.
Engang får vi på alt et svar,
og der, hos Gud, vil vi forstå.
Da stol på Gud på børnevis,
frygt ej, thi han din hånd vil nå;
er vejen mørk, syng da hans pris.
Engang, engang vil vi forstå.
Tekst: Maxwell N. Cornelius
Musik: James McGranahan, 1840–1907
