Vor Gud han er så fast en borg

1. Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist, han samler mod os vist, ej jorden har hans lige.

2. Vor egen magt, den er kun svag, let kan os fjenden fælde, men en antager sig vor sag, omgjordet med Guds vælde; det er den Herre Krist, og sejer får han vist, der er ej anden Gud, han drager med os ud, han marken skal beholde.

3. Og myldred’ djævle frem på jord og os opsluge ville, vi frygte dog ej fare stor, de deres trusler spilde; lad rase mørkets drot med løgn og mord og spot, han har dog få’t sin dom, da Krist til jorden kom, et ord ham nu kan fælde.

4. Det ord, de vel skal lade stå, og dertil utak have, thi Herren selv vil med os gå alt med sin ånd og gave; og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn, dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholde.