1. Så fast som de evige bjerge skal stålsat vi modigt stå på den grund, som fædrene valgte for os at bygge på. En grundvold af pligt og ære, af tro på den sande Gud. I triumf de løfted hans banner, vandred i ørknen ud.
Og vi hører ørknen sjunge: Fremad frem! Stadig frem! Altid frem! Over bjerg, over dal det runger: Fremad frem! Stadig frem! Altid frem! Så hæver vi højt vort banner mod målet, vort evige hjem. Du stærke og stræbende ungdom; Fremad frem! Stadig frem! Altid frem!
2. Og på denne grund vi bygge et slot til vor konge stor, da skal vore glade sange højt lyde ud over jord, for arven som de os skænked, ej guld eller verdslig pragt, men en arv, som varer evigt: Glæde og sandheds magt.
Og vi hører ørknen sjunge: Fremad frem! Stadig frem! Altid frem! Over bjerg, over dal det runger: Fremad frem! Stadig frem! Altid frem! Så hæver vi højt vort banner mod målet, vort evige hjem. Du stærke og stræbende ungdom; Fremad frem! Stadig frem! Altid frem!