1. Han elsked’ os, vor Fader stor, så at hans Søn blev sendt til jord for os at vise vejen frem, som leder hen til Himlens hjem.
2. Han bøjed’ sig i støvet ned og gav sit liv i kærlighed. I hellig uskyld døde han, som ene sejren vinde kan.
3. I gerning ønsker det Guds Lam, at ingen lever ham til skam, men vandrer ydmygt frelsens vej, som han den vandred’ førend dig.
4. Sin kærlighed så dyb og skøn han tilbød alle, datter, søn, modtag alt, hvad han giver dig, og aldrig giv som svar et »nej«.
5. Nu nadveren os minder om, hvorfor Guds søn til jorden kom. Når her vi nyder vand og brød, er det til minde om hans død.