1. Hvor nådig er Guds lov, hvor lette er Guds bud; kom, læg din byrde alt på ham, stol trygt, han er din Gud.
2. Hans øje vogte vil, hans folk ej kender frygt. Den hånd, der styrer kloders gang, skal lede barnet trygt.
3. Lad sorg ej tynge ned og gøre sindet træt; søg hastigt hen til nådens dør, og byrden skal bli´let.
4. Hans godhed evig er, for vist den svigter ej; jeg lægger byrden for hans fod og vandrer glad min vej.