Kære Frelser, led du mig

1. Kære Frelser, led du mig did, hvor stormen raser ej. Før mit livsskib sikkert frem til de frelste sjæles hjem, mod dets kyster spejder jeg: Kære Frelser, led du mig

2. Kære Frelser, led du mig, da for storm jeg frygter ej. Modgangsbølgers vilde hær bruser mellem skjulte skær. Men jeg er så tryg hos dig. Kære Frelser, led du mig.

3. Når omsider jeg når frem til den sidste brænding slem, i den sidste uvejrsnat, med din stærke hånd mig fat. Lad de ord da trøste mig: „Frygt ej, jeg vil lede dig.”