Joseph Smiths første bøn

1. Hvilken smuk og yndig morgen, solen farver smukt vor jord, bier summe fugle synge som et lifligt englekor; og i lundens svale skygge Joseph søger Herren stor. Og i lundens svale skygge Joseph søger Herren stor.

2. Ned han knæler, sagte beder, det er drengens første bøn, mørkets magter ned i støvet knuger denne jordens søn; uforsagt han dog vedbliver at anråbe Gud i løn. Uforsagt han dog vedbliver at anråbe Gud i løn.

3. Mørket viger, lys neddaler, solens lys det overgår; glorieglansen på ham falder, skovens træ’r ildstøtten når. Joseph skuer Gud vor Fader, som med Sønnen for ham står. Joseph skuer Gud vor Fader, som med Sønnen for ham står.

4. „Joseph, denne er min Elskte, hør ham!” lød vor Faders bud. Josephs simple ord bønhørtes, henrykt hører han sin Gud; fryd og glæde hjertet fylder, thi som Seer han kåres ud. Fryd og glæde hjertet fylder, thi som Seer han kåres ud.