Nu falmer skoven

1. Nu falmer skoven trindt om land og fuglestemmen daler, alt flygted, storken over strand, ham følge muntre svaler.

2. Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde.

3. Og han, som vokse lod på jord de glydne aks og vipper, han bliver hos os med sit ord, det ord, som aldrig glipper.

4. Ham takke alle vi med sang for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet, og for Livet.