Ydmygt med ærbødighed

1. Ydmygt, med ærbødighed, bøj dit hoved stille ned, du forløste, tænk på Krist, hvad han led for dig, for vist; hist på jorden angstens sved faldt som blod i støvet ned, han på korset fandt sin grav, hvorved han dig frelse gav.

2. Dette brød, som nydes her, til erindring om ham er, kalken også minder mig om hans blod udgydt for dig. Derfor, glem ej, hvad han led for til dig at bringe fred, ofredes til døden hen men opstod til liv igen.

3. Fremad stræb i kærlighed, med din næste lev i fred, glem de fejl, han mod dig gør, Jesus glemte dine før. Og i stille ro og bøn kast din sorg på ham i løn, omsorg har han alt for dig, åndens fred han giver dig.

4. For Guds trone Jesus står og dig følger, hvor du går. Han dig elsked’ højt, min ven, men hvad giver du igen? Lydighed han fordre vil, våg og bed, mens du er til, at du aldrig falde må ud i synd, men trofast stå.