Du, som dadler og fordømmer

1. Du, som dadler og fordømmer, fejl du hos din broder ser; spørg dig selv om det sig sømmer en, som selv så skrøb’lig er. Fader kær: „Forlad min brøde, som min skyldner jeg forlod.” Disse ord, i bønnen løde. Vi betingelsen forstod.

2. Aldrig tal da hårdt ukærligt, værn din broders ry og navn; værn det som et smykke herligt, helligt hold det til hans gavn. Bryd ej løfter; altid rede vær at vinde dig en ven; ofte ord, udtalt i vrede, vender sig mod dig igen.