O bønnestund

1. O bønnestund, o bønnestund, der kalder mig fra verdslig grund og byder mig hos Fader god at søge hjælp og håb og mod. Har sorg og synd mig tynget ned, jeg i min sjæl har fundet fred, og holder stand mod mørkets ånd, fordi du kom, o bønnestund, og holder stand mod mørkets ånd, fordi du kom, o bønnestund.

2. O bønnestund, o bønnestund, du hæve vil min sjæl til Gud, hvis kærlighed og nåde stor vil fylde mig med trøstens ord; og når han vil, jeg til ham går og tillidsfuldt i troen står, jeg bøjer mig og andagtsfuld jeg venter dig, o bønnestund, jeg bøjer mig og andagtsfuld jeg venter dig, o bønnestund.

3. O bønnestund, o bønnestund, lad mig ved dig i hjertets grund Guds ansigt se og vandre frem, til frelst jeg står i fredens hjem. Når endt på jord er livets kår og med Guds børn jeg kronen får, da sender jeg med hånd og mund en tak til dig, o bønnestund. Da sender jeg med hånd og mund en tak til dig, o bønnestund.