Min hyrde er Herren

1. Min hyrde er Herren, ej mangle jeg skal, men trygt kan jeg vandre i græsklædte dal. Til rindende vande han leder mig frem, beskærmet mod farer, han bringer mig hjem. Beskærmet mod farer, han bringer mig hjem.

2. Min sjæl han nu svaler med trøstende ord, der falder som regnen på solbrændte jord. Han vil mig beskytte, for vist jeg det ved, det fylder mit hjerte med inderlig fred! Det fylder mit hjerte med inderlig fred!

3. Om end gennem skyggernes dale jeg går, erfaring at vinde, og prøver udstår, ej der vil jeg frygte, forvisset jeg er! Mod lurende farer han skærmer mig der! Mod lurende farer han skærmer mig der!

4. Mit bæger han fylder; hans omsorg er stor! Med kostbare gaver han dækker mit bord! Om salighedsvej får jeg herlig besked, og sluttelig arver jeg evigheds fred! Og sluttelig arver jeg evigheds fred!