Modigt må vi kæmpe

1. Modigt må vi kæmpe, indtil striden er endt, kæmpe os frem, kæmpe os frem, lønnen hist os venter, om vi den har fortjent, når vi til vor Fader kommer hjem. Nu mørkets magter byder os trods; sandhed vort våben, Gud er med os, dyd er vort banner, Himlen vort hjem og målet, vi stræber mod, kæmpende os frem.

Modigt må vi kæmpe, indtil striden er endt, kæmpe os frem, kæmpe os frem; lønnen hist os venter, om vi den har fortjent, når vi til vor Fader kommer hjem.

2. Ofte har vi kæmpet under armod og nød, kampen var hård, kampen var hård, mange måtte segne om af afmagt og dø, men de sejerskransen sikkert får. Retfærd og tålmod fylder vor barm, tillid til Herrens mægtige arm, sandhed vort løsen, Himlen vort hjem og målet, vi stræber mod, kæmpende os frem.

Modigt må vi kæmpe, indtil striden er endt, kæmpe os frem, kæmpe os frem; lønnen hist os venter, om vi den har fortjent, når vi til vor Fader kommer hjem.

3. Kæmp da for Guds rige og vor saligheds sag! Gud er vor ven, Gud er vor ven. Fjenden snart må vige, når vi kæmper hver dag; lad ham ej få overmagt igen! Kundskab og lys, vort værn og vort skjold, troen på Gud vi har i behold; derfor vi modigt kæmper os frem til målet vi stræber mod: Himlens lyse hjem.

Modigt må vi kæmpe, indtil striden er endt, kæmpe os frem, kæmpe os frem; lønnen hist os venter, om vi den har fortjent, når vi til vor Fader kommer hjem.