1. Vi pløjed og vi såde vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe, som højt i himlen bor,
og han lod snefald hegne mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne og varme mildt i vår.
Alle gode gaver de kommer ovenned,
så tak da Gud ja, pris dog Gud for al hans kærlighed!
2. Han er jo den, hvis vilje opholder alle ting,
han klæder markens lilje og runder himlens ring,
ham lyder vind og vove, ham rører ravnes nød,
hvi skulle ej hans småbørn da og få dagligt brød?
Alle gode gaver de kommer ovenned,
så tak da Gud ja, pris dog Gud for al hans kærlighed!
3. Ja, tak du kære Fader så mild, så rig, så rund,
for korn i hæs og lader, for godt i allen stund!
Vi kan jo intet give, som nogenting er værd,
men tag vort stakkels hjerte, så ringe som det er!
Alle gode gaver de kommer ovenned,
så tak da Gud ja, pris dog Gud for al hans kærlighed!
Tekst: Mathias Claudius, 1740–1815
Musik: J. A. P. Schulz, 1747–1800
