1. Da du styrket fra dit leje
    frisk i dag opstod,
    gav du tak for nattens hvile?
    Bad du Gud til dig at smile
    i sin nåde god?
  
  
    Hvilken trøst dog bønnen yder,
    bønnen sendt til nådens hjem;
    hvad end livet dig tilbyder,
    bønnen ej forglem.
  
 
  
    2. Da udi dit hjerte tændtes
    vredens grumme magt,
    søgte du ved bøn at lære
    med din næste overbære,
    som vor Gud har sagt?
  
  
    Hvilken trøst dog bønnen yder,
    bønnen sendt til nådens hjem;
    hvad end livet dig tilbyder,
    bønnen ej forglem.
  
 
  
    3. Og når prøvelserne mødte
    dig på livets sti,
    bad du da i ydmyg iver
    ham, som ene freden giver
    om at stå dig bi?
    
  
  
    Hvilken trøst dog bønnen yder,
    bønnen sendt til nådens hjem;
    hvad end livet dig tilbyder,
    bønnen ej forglem.
  
 
                   
                  
                  
                
                
                
                  Tekst: Mary A. Pepper Kidder, 1820–1905.
Musik: William O. Perkins, 1831–1902.