1. Op al den ting, som Gud har gjort,hans herlighed at prise!Det mindste han har skabt, er stortog kan hans magt bevise.
2. Gik alle konger frem på radi deres magt og vælde,de mægted ej det mindste bladat sætte på en nælde.
3. Det mindste græs, jeg undrer påi skove og i dale,hvor skulle jeg den visdom få,om det kun ret at tale!
4. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,at alle skove vrimle,de mange fuglesving, der skerop under Herrens himle!
5. Hvad skal jeg sige, når jeg gårblandt blomsterne i enge,når fuglesangen sammenslårsom tusind harpestrenge!
6. Hvad skal jeg sige, når mit sindi havets dybe grundekun dog så lidt kan kikke ind,og ser så mange munde!
7. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,hvor stjerneflokken blinker,hvor mildt enhver imod mig lerog op til himlen vinker!
8. Hvad skal jeg sige, når jeg optil Gud i ånden farer,og ser den store kæmpetropaf blide engleskarer!
9. Hvad skal jeg sige?—Mine ordvil ikke meget sige:O Gud, hvor er din visdom stor,Din godhed, kraft og rige!
10. Op, stemmer alle folk på jordmed frydetone sammen:Helleluja, vor Gud er stor!Og Himlen svarer: Amen!
Tekst: Hans Adolf Brorson, 1694–1764
Musik: Böhmisk melodi, 1549