1. Hyrden hos fårene våger,\nelsker hvert lam i sin fold,\nvarsomt han hjemad dem fører\nskærmer mod fare og vold.\nOp han af dybet dem løfter,\nlæger og tor deres sår,\nkærligt i favnen dem trykker,\ntillidsfuldt med ham de går.\n\n[Chorus]\nBort ud i ørknen de vandrer,\nvejen er øde og kold;\nud for at frelse han iler\nbringer dem hjem til sin fold.\n\n2. Stor er hans omsorg for hjorden,\nkærligt han sørger for hver;\nnogle er vandret fra folden,\nmen han endnu har dem kær.\nTrøstigt han efter dem søger,\nsøger de får, som gik tabt,\nlykkeligt hjem han dem fører,\nfrelst ved hans kærligheds magt.\n\n[Chorus]\nBort ud i ørknen de vandrer,\nvejen er øde og kold;\nud for at frelse han iler\nbringer dem hjem til sin fold.\n\n3. Medens han søger de svage\npå deres vildsomme færd,\nønsker han hjælp af de andre,\nsom står ham inderligt nær.\nDe som er blevet i folden,\nbeder han kærligt: Vær med,\nhjælp mig at finde de tabte,\nsøg dem hvert eneste sted!\n\n[Chorus]\nBort ud i ørknen de vandrer,\nvejen er øde og kold;\nud for at frelse han iler\nbringer dem hjem til sin fold.\n\n4. Lad os da villigt ham svare:\nSend os, med glæde vi går\nud for at hjælpe dem hjemad,\nalle de vildledte får.\nGør os til trofaste hyrder,\nlær os at ofre, oh Gud.\nlydigt at tjene vor næste,\nfølge dit kærlighedsbud.\n\n[Chorus]\nBort ud i ørknen de vandrer,\nvejen er øde og kold;\nud for at frelse vi iler\nbringer dem hjem til hans fold.\n