1. Op al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
2. Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
3. Det mindste græs, jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få,
om det kun ret at tale!
4. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle!
5. Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge!
6. Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kikke ind,
og ser så mange munde!
7. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker!
8. Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer,
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer!
9. Hvad skal jeg sige?—Mine ord
vil ikke meget sige:
O Gud, hvor er din visdom stor,
Din godhed, kraft og rige!
10. Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Helleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svarer: Amen!
Tekst: Hans Adolf Brorson, 1694–1764
Musik: Böhmisk melodi, 1549
