1. Så fast som de evige bjerge
skal stålsat vi modigt stå
på den grund, som fædrene valgte
for os at bygge på.
En grundvold af pligt og ære,
af tro på den sande Gud.
I triumf de løfted hans banner,
vandred i ørknen ud.
Og vi hører ørknen sjunge:
Fremad frem! Stadig frem! Altid frem!
Over bjerg, over dal det runger:
Fremad frem! Stadig frem! Altid frem!
Så hæver vi højt vort banner
mod målet, vort evige hjem.
Du stærke og stræbende ungdom;
Fremad frem! Stadig frem! Altid frem!
2. Og på denne grund vi bygge
et slot til vor konge stor,
da skal vore glade sange
højt lyde ud over jord,
for arven som de os skænked,
ej guld eller verdslig pragt,
men en arv, som varer evigt:
Glæde og sandheds magt.
Og vi hører ørknen sjunge:
Fremad frem! Stadig frem! Altid frem!
Over bjerg, over dal det runger:
Fremad frem! Stadig frem! Altid frem!
Så hæver vi højt vort banner
mod målet, vort evige hjem.
Du stærke og stræbende ungdom;
Fremad frem! Stadig frem! Altid frem!