1. Da du styrket fra dit leje
frisk i dag opstod,
gav du tak for nattens hvile?
Bad du Gud til dig at smile
i sin nåde god?
Hvilken trøst dog bønnen yder,
bønnen sendt til nådens hjem;
hvad end livet dig tilbyder,
bønnen ej forglem.
2. Da udi dit hjerte tændtes
vredens grumme magt,
søgte du ved bøn at lære
med din næste overbære,
som vor Gud har sagt?
Hvilken trøst dog bønnen yder,
bønnen sendt til nådens hjem;
hvad end livet dig tilbyder,
bønnen ej forglem.
3. Og når prøvelserne mødte
dig på livets sti,
bad du da i ydmyg iver
ham, som ene freden giver
om at stå dig bi?
Hvilken trøst dog bønnen yder,
bønnen sendt til nådens hjem;
hvad end livet dig tilbyder,
bønnen ej forglem.
Tekst: Mary A. Pepper Kidder, 1820–1905.
Musik: William O. Perkins, 1831–1902.