1. Det er måske ej i kampens gny,
ej ude på alfarvej,
det er måske ej i røg og sky,
at Herren har brug for mig.
Men når han mig kalder ved sin ånd
til noget at gøre her,
da vil jeg lydigt fra denne stund
ham tjene i al min færd.
Jeg går, hvor du sender mig hen, o Gud
over land og det skumklædte hav.
Dit ord vil jeg råbe til verden ud,
jeg vil røgte det kald, du mig gav.
2. Måske min Herre vil bruge mig
som bærer af frelsens ord
til en, som træder på syndens vej
og ene med byrden står.
O Herre, hjælp mig at sige det,
som du ham vil have sagt;
når du mig styrker, jeg taler let
de ord, du vil have bragt.
Jeg går, hvor du sender mig hen, o Gud
over land og det skumklædte hav.
Dit ord vil jeg råbe til verden ud,
jeg vil røgte det kald, du mig gav.
3. Der sikkert findes en plet på jord,
hvor gøre jeg kan lidt gavn,
hvor jeg kan holde min Frelsers ord
og ære hans store navn.
Min tro på din kærlighed o, Gud
med styrke forlener mig;
jeg vil stå fast, thi du for mig led,
jeg altid vil tjene dig,
Jeg går, hvor du sender mig hen, o Gud
over land og det skumklædte hav.
Dit ord vil jeg råbe til verden ud,
jeg vil røgte det kald, du mig gav.
Tekst: Mary Brown, 1856–1918
Musik: Carrie E. Rounsefell, 1861–1930
