1. Bøn er et hjertes indre sang,
tænkt eller sagt i ord;
frembåret af den skjulte trang,
der dybt i sjælen bor.
2. Bønnen kan være suk i løn,
en tanke på en kær,
et øje vendt mod himlen skøn,
og kun vor Gud er nær.
3. Bønnen kan være enkle ord,
som små børn siger dem.
En bøn, en tanke i os bor,
som når til himlens hjem.
4. Bønnen er kristnes liv og ånd,
et liv i kærlighed.
Ved bøn de ledes ved hans hånd
til evig salighed.
5. Bøn er den angerfuldes røst
omvendt fra syndens vej.
Og engle synger højt med lyst:
”O se, han bøjer sig.”
6. Guds børn, de bliver ét i bøn,
i gerning, sind og ord;
med Faderen og med hans Søn
i fællesskab de bor.
7. Bøn ej blot hører jorden til,
thi for Guds trone står
vor Frelser, som barmhjertigt vil,
en synder nåde får.
8. O du, ved hvem vi kom til Gud,
i sandhed livets vej,
du selv ad bønnens sti gik ud;
at bede lær du mig
Tekst: James Montgomery, 1771–1854
Musik: George Careless, 1839–1932