1. Kom, Israels ældster! forenede vi
bør lede de faldne fra mørkhedens sti,
at frelse og salighed de må opnå
og fyldte med glæde til Zion hjemgå.
Til Babylon, til Babylon vi siger farvel,
i Efraims land vi vil fryde vor sjæl.
2. Vel høsten er stor og kun folkene få,
men er vi forenet, da vil vi formå
til Israels stæder på jorden gå ud
og samle blandt klinten al hveden til Gud.
Til Babylon, til Babylon vi siger farvel,
i Efraims land vi vil fryde vor sjæl.
3. Så kalder på store og kalder på små
at omvende sig og i dåben nedgå.
Ja, kalder på hedning og jøde til fest,
indbyd dem fra Jesus at blive hans gæst.
Til Babylon, til Babylon vi siger farvel,
i Efraims land vi vil fryde vor sjæl.
Tekst: Cyrus H. Wheelock, 1813–1894
Musik: Thomas H. Bayly, 1797–1839, bearb.