1. O bønnestund, o bønnestund,
der kalder mig fra verdslig grund
og byder mig hos Fader god
at søge hjælp og håb og mod.
Har sorg og synd mig tynget ned,
jeg i min sjæl har fundet fred,
og holder stand mod mørkets ånd,
fordi du kom, o bønnestund,
og holder stand mod mørkets ånd,
fordi du kom, o bønnestund.
2. O bønnestund, o bønnestund,
du hæve vil min sjæl til Gud,
hvis kærlighed og nåde stor
vil fylde mig med trøstens ord;
og når han vil, jeg til ham går
og tillidsfuldt i troen står,
jeg bøjer mig og andagtsfuld
jeg venter dig, o bønnestund,
jeg bøjer mig og andagtsfuld
jeg venter dig, o bønnestund.
3. O bønnestund, o bønnestund,
lad mig ved dig i hjertets grund
Guds ansigt se og vandre frem,
til frelst jeg står i fredens hjem.
Når endt på jord er livets kår
og med Guds børn jeg kronen får,
da sender jeg med hånd og mund
en tak til dig, o bønnestund.
Da sender jeg med hånd og mund
en tak til dig, o bønnestund.
Tekst: Tilskrevet William W. Walford, 1772–1850, alt.
Musik: William B. Bradbury, 1816–1868, alt.